Der kan gå mange år, fra man er smittet, til at man måske udvikler livmoderhalskræft. Hvis celleforandringerne opdages og behandles i tide, er der større sandsynlighed for, at du kan undgå at få livmoderhalskræft. På landsplan er der årligt ca. 115 kvinder over 60 år, som får livmoderhalskræft, og ca. 70 kvinder over 60 år dør af sygdommen. Dette svarer til, at ca. en ud af tre livmoderhalskræfttilfælde forekommer hos kvinder over 60 år og at ca. to ud af tre kvinder, som dør af livmoderhalskræft er over 60 år.