Opfølgningen efter en unormal screeningsundersøgelse varierer afhængig af prøvesvaret. Nogle gange anbefales opfølgning hos en gynækologi, og andre gange er det nok, at den praktiserende læge foretager den opfølgende undersøgelse. Tidspunktet for opfølgning varierer også. Nogle gange anbefales opfølgning inden 3 måneder, og andre gange anbefales opfølgning efter 12 måneder.

Kvinder med svære celleforandringer eller særlige Humant Papilloma Virus (HPV) typer anbefales oftest en opfølgende undersøgelse hos en gynækolog. Gynækologen kan afgøre, om det er relevant at tilbyde kvinden behandling.

Kvinder med milde celleforandringer anbefales oftest først en opfølgende undersøgelse hos praktiserende læge efter 6 eller 12 måneder. Det skyldes at milde celleforandringer eller HPV infektion oftest forsvinder af sig selv igen.

Revideret 08-01-2019