Tarmkræft er den tredjehyppigste kræftform i Danmark. Det er en alvorlig sygdom, der er forbundet med høj dødelighed. Tarmkræft giver ofte først symptomer sent i forløbet og symptomerne er ofte uklare.

Èn ud af 20 danskere får tarmkræft på et tidspunkt i livet, og risikoen stiger ved 50-års alderen.

Formålet med at screene for tarmkræft er at opdage tarmkræft så tidligt som muligt og at finde og behandle forstadier, inden de udvikler sig til kræft.

Opdages tarmkræft tidligt i forløbet, giver det bedre chancer for overlevelse og mulighed for en mere skånsom behandling.

Der er både fordele og ulemper ved screening for tarmkræft. Det er op til dig selv, om du vil deltage. Er du i tvivl, om du vil deltage, kan du også tale med din praktiserende læge om det.

Kontakt

Afdeling for Folkeundersøgelser
Tlf.: 78 42 01 70
Man-fre kl. 9.00-12.00