Overbehandling
Ved screening kan enkelte borgere få påvist kræft, der i nogle tilfælde ikke ville have vist sig i borgerens livstid. Ved kikkertundersøgelser kan der også blive påvist polypper, der ikke udvikler sig til kræft. Det skyldes, at de polypper som kan udvikle sig til tarmkræft ikke kan udpeges med sikkerhed.

Der kan således være en risiko for  unødvendig behandling, som i sjældne tilfælde kan give skadevirkninger.

Falsk tryghed
Screeningsmetoden er, at afføringen analyseres for usynligt blod. Det er den bedste og mest simple screeningsmetode på nuværende tidspunkt, men den er ikke 100 pct. sikker. Det betyder, at nogle borgere kan have eller få tarmkræft selvom screeningsprøven ikke viser tegn på blod i afføringen.

Falsk alarm
Ud af 100 borgere, der deltager i screeningen, vil cirka 5-10 få besked om, at der i afføringsprøven er spor efter blod. Det er dog ikke ensbetydende med tarmkræft. Ved den efterfølgende kikkertundersøgelse af tarmen er det cirka 6-9%, der får konstateret tarmkræft.

Der kan således godt være tegn på blod i afføringen uden at borgeren har tarmkræft eller polypper. Årsagen kan f.eks. være blødning fra en rift eller hæmoride.

Uro mens man venter
Ventetiden, inden man får svar på screeningsundersøgelsen, kan give uro og medføre frygt. Det er forskelligt fra person til person, om uroen får en dominerende plads, eller om den føles overkommelig.

Selve prøvetagningen
Nogle kan synes, at det er grænseoverskridende og ubehageligt at skulle tage en prøve af sin egen afføring og sende den med posten. 

Kontakt

Afdeling for Folkeundersøgelser
Tlf.: 78 42 01 70
Man-fre kl. 9.00-12.00