Behovet for supplerende undersøgelser efter et unormalt prøvesvar vil variere afhængig af det specifikke prøvesvar og tidligere prøvesvar. Overordnet er det oftest således at:

  • Kvinder med milde celleforandringer og/eller HPV anbefales en ny undersøgelse hos praktiserende læge efter seks eller 12 måneder. Det skyldes, at milde celleforandringer eller HPV infektion oftest forsvinder af sig selv igen.

 

  • Kvinder med svære celleforandringer, særlige HPV typer eller gentagne milde celleforandringer anbefales oftest undersøgelse hos en gynækolog. Gynækologen kan lave en udvidet undersøgelse af livmoderhalsen (kolposkopi) og dermed afgøre, om kvinden behøver yderlig behandling (fx keglesnit).

Hvis kvinden anbefales supplerende undersøgelse, skal kvinden og den praktiserende læge sammen planlægge dette. Afdeling for Folkeundersøgelser sender ikke invitation til supplerende undersøgelser.

Revideret 15-08-2022